Torsdag d 26.maj er der Børnegudstjeneste i Viby Kirke kl 17:30. Man kan efterfølgende spise med...
Har man undret sig over at kælderen på Damtoften ligner Jerusalems ødelæggelse? Funderet over hvorfor seniorholdet render rundt klædt i noget der er mere mærkeligt end de plejer? Eller bemærket den lidt skrappe duft der har strømmet ud fra seniorlokalet så kommer her en forklaring.
I længere tid har der været et ønske blandt seniorerne om at de kunne for lov at dekorere deres eget rum som de havde lyst til. Det blev der givet tilladelse til fra de højere magter i kredsen, men de havde nok ikke regnet med at 3.verdens krig var ved at bryde ud da der så skulle vælges farver. Det er nemlig en sprængfarlig cocktail at sætte 10 mere eller mindre modebevidste unge mennesker til at blive enige om en farve. Der blev kastet forslag ud som spændte lige fra sort over modehvid til lille med lyserøde elefanter og grøn-lyseblå blomster. Efter længere tids diskussion endte valget med at falde på en knækket hvid og senior-orange til bjælkerne i loftet.
Så startede projektet med at sætte malertape op og få flyttet alle møblerne. Det var noget af et puslespil at få plads til tingene i et meget aktivt hus hvor alle rum bliver brugt. Derefter kom malingen på banen og flere af os måtte sande at når der står at maling ikke kan komme af tøjet så passer det faktisk. Hovsa.
Der blev skruet op for musikken og sat gang i arbejdet. Maler teknikken var meget varierende fra person til person men langsomt og sikkert begyndte rummet at skifte farve. Endnu en note til erfaringen blev at sorte bjælker er noget svære at gøre senior orange. Det er noget med stor tålmodighed og mange lag.
Selv om projektet tog lidt længere tid end beregnet kunne vi lige præcis inden jul sige: mission completed. Nu venter så kun arbejdet med at flytte møbler tilbage igen indtil de skal rykkes endnu engang med tiden for at erstatte det malerplettede gulvtæppe med trægulv.
Vi glæder os til at se det færdige resultat
Mette - seniorleder