Programmer

FDF Viby J. holder til i kredshuset "Damtoften" på Damtoften 20 i Viby J. tæt på Høskoven og Brabrandsøen. Bus nr 5 går næsten lige til døren, ellers tager det ca 10 minutter at gå dertil fra Viby Torv.

Vi er i øjeblikket omkring 40 børn og unge i kredsen og ca 20 aktive ledere, der deltager i det daglige børnearbejde. Derudover har vi en stabil og uundværlig gruppe mennesker, som hjælper med det praktiske arbejde, sælger juletræer og hjælper med vedligeholdelsen af vores 2 huse. Alle ledere i FDF er frivillige - det vil sige, de får ikke løn for den tid de bruger i FDF.

Vi holder møde hver torsdag (undtagen i ferierne) på Damtoften. Du kan blive FDFer når du er 6 år, eller foråret inden du starter i Børnehaveklasse, og du bliver selvfølgelig aldrig for gammel til at være FDFer. Klasserne er delt ind efter klassetrin i folkeskolen, men der justeres for hver sæson, hvem der holder møde sammen. Der er mindst en leder på 18 år eller derover i alle klasser.

Du kan læse på nedenstående liste hvornår der er møde for dig:
0. kl.: Puslinge: kl. 17.30 - 19.00
1.-2. kl.: Tumlinge: 17.30-19.00
3. kl. - 4. kl.: Pilte: kl. 18.30 - 20.00
5. kl. - 8. kl.: Væbnere og seniorvæbnere kl. 19.00 - 21.00 (bemærk tidspunktet varierer - nogle gange sluttes allerede 20.30). 
9. kl. - 18 år: Seniorer holder møde den første torsdag i hver måned kl. 19.00 - 21.00
 
Er du interesseret i at høre mere om klasserne eller har du lyst til at komme ned og besøge os, er du velkommen til at kontakte klassernes ledere eller vores kredsledere, som du kan finde i adresselisten