Torsdag d 26.maj er der Børnegudstjeneste i Viby Kirke kl 17:30. Man kan efterfølgende spise med...
Så er det blevet landslejr-år!
Den 7.-15. juli 2011 åbner sletten op for alle pilte, væbnere, seniorvæbnere, seniorer, ledere og FDF-familier fra hele landet!
Det kan kun blive en KÆMPE oplevelse!
Vi skal bygge og bo på vores eget lejrområde, hvor vi sover, spiser og hygger med alle de andre kredse fra Århus og omegn der bor lige rundt om os.
Hver dag er der aktiviteter ud over hele slettens område, der bliver mulighed for at prøve en masse vanvittige ting du aldrig havde drømt om!
Og så er der jo den store fællesgudstjeneste med alle lejrens deltagere, mon ikke dronningen også tager med i år?
Lejrens tema er Professor Pascals Idélaboratorium:
Tre FDFere har fået til opgave at skabe en ny og anderledes landslejr.
Piltepigen Pyt, væbnerdrengen William og senioren Cecilia løber desværre hurtigt sur i opgaven.
Men tilfældigvis kommer de i kontakt med den geniale Professor Pascal, der sammen med sin assistent driver et idélaboratorium,
hvor de hele tiden har gang i nye, spændende og til tider temmelig skumle eksperimenter.
Pascal, der er en efterkommer af den berømte tænker og videnskabsmand Blaise Pascal, vil gerne hjælpe børnene med opgaven.
Men inden de har set sig om, er de rodet ind i et mysterium, der involverer en gammel støvet bog,
en lang sort frakke med små sedler syet ind i foret og en hemmelig maskine, der tilsyneladende kan skabe et supermenneske.
Børnene er ellevilde, men de har afsløret en hemmelighed, som aldrig skulle være sluppet ud.
Og pludselig er de ikke alene om at ville have fat i maskinen…
Hvad sker der op til lejren?
Den 17-19 september drager lederne afsted på landslejrkursus så vi alle kan blive mest mulig klar til lejren.
Derefter tager vi for alvor hul på forberedelserne på klassemøderne. Den 8-10. april er der så fortræningsweekend for alle der skal med på lejren.
Landslejr for hele familien
Der er besøgsdag for alle søndag den 10. juli, men er det ikke nok er det også muligt at bo i en særlig familielejr under hele landslejren. Lejren er for forældre eller bedsteforældre med børn der endnu ikke er gamle nok til at komme afsted med kredsen. Her vil være et særligt program der tilgodeser de mindste, men det er stadig muligt at opleve landslejrsuset sammen med resten af deltagerne. Prisen for børn fra 5-8 år er 625 kr og for 0-4 år er det gratis at være med.
Tilmelding og alt det andet
Indbydelsen kommer ud i starten af november og fra den 15. november kan du tilmelde dig online på fdf.dk/landslejr og betale depositum på 500 kroner. Vi anbefaler at du tilmelder dig inden d. 15. Marts, herefter stiger prisen med 100 kroner og efter den 1. april med 200 kroner.
Den endelige opkrævning får i af kredsen i juni 2011. Prisen er 1795 kroner, men vi arbejder på at søge penge, tjene dem på juletræssalg mv, så det kan blive billigere for alle.
Obs: For at kunne deltage helt i alle aktiviteter er det vigtigt at alle deltagere på lejren har en mobiltelefon.
Vil du vide mere?
Hvis du vil have det sidste nye og i det hele taget læse meget mere, så følg med her eller gå ind på www.fdf.dk/landslejr
Du er selvfølgelig også velkommen til at spørge dine ledere i kredsen :)
Kontakttelefonnumre under lejren!
Skulle det bliver nødvendigt for forældre at få fat i kredsen under lejren, kan man ringe til følgende ledere:
Louise Lauritsen: 40428249
Morten Ulrich Jensen: 28307355
Christian Øster: 60143273
Bemærk: lederne kan være uden for dækning af mobilnettet, så prøv igen senere, hvis I ikke kan få kontakt første gang.
Vi glæder os til en fed landslejr med dig!
INFO: