Pilte-ad-bad-løb

ADDRR! Det var et ord der blev sagt mange mange gange sidste torsdag på Damtoften.
Alle piltene var nemlig sendt ud på AD-BAD-Løb rundt på hele grunden, med masser af klamme og sjove poster.
Først blev der spist æbler i en kæmpe balje med vand,og man måtte kun bruge hovedet! Derefter skulle der findes vingummier med næsen, de var gemt i en tallerken med mel.
Og så stod alle piltene med en dejlig maske af dej i hele hovedet - mmm, det er noget alle pilte kan li!
Derefter skulle alle prøve at se om de kunne mærke hvad der var gemt i en balje med havregrød - med fødderne selvfølgelig!
Så skulle vi kravle under en pressening hvor der gemte sig en overraskelse i form af mudder, inden det var tid til kap-drikning af noget meget mærkeligt saft.
Vi afsluttede med pilte-menneske-bowling på den hjemmelavede glidebane inden der var afslutning og alle fik en meget lækker, spiselig lort med hjem til forældrene!
Du kan se alle de (u)LÆKRE billeder fra aftenen her på hjemmesiden!

Mia og Jonas