En shelter tager form

Så er der gang i byggeprojektet ved Katthuset – to sheltere begynder så småt at vise sig på marken, og det går over al forventning med at få afbarket træstammer og samlet det store byggesæt, så det bliver til 2 sheltere.

En flok ledere, børn, forældre og gode hjælpere i kredsen tog i weekenden 2.-3. april fat på shelterbyggeriet i forårsvejret. Ved fælles hjælp (og lidt hårdt arbejde) fik de på to dage bygget det meste af den første shelter, så den nu kun mangler gulv og tag.

Vi fortsætter shelterbyggeriet i påsken: 22. og 23. april – alle er velkomne, og der vil også være mulighed for at hjælpe med forårsklargøring af Katthuset for de, der hellere vil lave noget indendørs og knap så tungt arbejde.

Der er også mulighed for at hjælpe i weekenden 7.-8. maj.

Hvis I har lyst til at hjælpe med en dag eller to, eller blot nogle timer, så skriv til Anna Jensen: annajensen.fdf@gmail.com.